Saturday, 7 September 2013
#DAGENE ÉN AF GANGEN
Jeg tar alting for pålydende,
tar kaffen i min hånd for pålydende,tar avisen på køkkenbordet for pålydende,
jeg tar Ama'r for pålydende,
tar den hidsig-røde eksem på mit inderlår for pålydende,
jeg tar lyden af en kofanger der skraber henad Birkedommervej for pålydende,
dens metaliske skrigen mod den slidte asfalt, det er meget pålydende derfor tar jeg det sådan,
jeg tar mig selv for pålydende
mens jeg mærker Valby Bakkes stejle stigning skrabe mod min kind, det er svært at tage for pålydende men jeg prøver alligevel,
jeg tar Margrethe fucking Vestagers pis i avisen for pålydende, en utrolig præstation synes jeg selv,
jeg tar igen kaffen for pålydende,
jeg tar TV2-Finans speakeren for pålydende,
når han siger at markederne er venligt stemte overfor Danmark i dag, gudsketakoglov,
jeg vil bare gerne drikke min kaffe men det her er en øvelse i at tage for pålydende så jeg gør det, slukker ikke,
tar aktiekurserne for pålydende,
jeg tar solen for pålydende,
tar mit liv for pålydende,
jeg gider ikke tage mere for pålydende, jeg sparker til mit tv som jeg ville sparke til min mors livmor,
jeg tar min mors livmor for pålydende,
jeg er træt, jeg kan ikke mere,
klokken er ikke engang ni,
jeg tar køkkengulvet mod min kind for pålydende.
Jeg rejser mig op
og tager mig voldsomt sammen
så jeg kan tage dagene for pålydende, en af gangen.
Subscribe to:
Post Comments (Atom)
jeg ved ikke hvad det er, men tror det er fordi dine tekster er så realistiske og ærlige at jeg kan genkende de situationer du beskriver (hvis det ellers giver menning her mandag aften..)
ReplyDeletetak! Det giver mening, og jeg er glad for det resonerer i nogen :)
ReplyDelete